Promession

HVAD ER PROMESSION?

Promession er et kommende alternativ til kremering og kistebegravelse. Det er dog stadigvæk på udviklingsniveau.

“Ideen bag promession er, at kroppen kan returneres til den økologiske cyklus på en værdig måde, som et værdifuldt bidrag til den levende jord“, forklarer Susanne Wiigh-Masak, biolog og leder af Promessa Organic AB.

En vigtig del af løsningen, er at fjerne det, der er mindst vigtigt, vandet, som udgør 70 procent af en normal størrelse krop. Teknisk set sker dette ved hjælp af en helt lukket individuel proces, hvor liget frysetørres i flydende nitrogen.

Inden for halvanden uge efter døden er liget frosset til minus 18 grader Celsius, det bliver derefter nedsænket i flydende nitrogen. Dette gør kroppen meget sprød, og vibrationer af en specifik amplitude ændrer det til et organisk pulver, der indføres i et vakuumkammer, hvor vandet fordamper bort.

Det nu tørrede, organiske pulver passerer derefter gennem en metalseparator, hvor de kirurgiske reservedele og kviksølv fjernes. På lignende måde, kan pulveret desinficeres efter behov.

Resterne er nu klar til at blive lagt i en kiste lavet af majsstivelse.
Det organiske pulver er hygiejnisk og lugtfrit. Kisten skal begraves i ca. 50 cm dybde. Kisten og dens indhold bliver komposteret i løbet af 6-12 måneder. I forbindelse med nedgravning – og i overensstemmelse med de ønsker, som afdøde eller nærmeste pårørende har – kan man plante buske eller træer over graven.

“Vores økologiske begravelsesmetode reducerer miljøpåvirkningen på nogle af vores vigtigste ressourcer, såsom vand, luft og jord. Samtidig giver det os dybere indsigt i den økologiske cyklus og større forståelse af og respekt for livet på jorden”, siger Susanne Wiigh-Masak, biolog og leder af Promessa Organic AB.

Har du brug for hjælp?

Vi kan kontaktes på telefonen døgnet rundt.

59 45 10 14
Brancheautoriseret Bedemand
Det siger andre
Meget dygtig bedemand, der ved hvordan man kan skabe en god stemning i en trist situation. Var ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvad tingene kostede. Anbefaler gerne Ørskov til andre.
Anne-Marie Schubert
I blev udvalgt fordi I er de bedste og dem vi alle kender
Yvonne Vejbæk
Tusinde tak for jer, I har gjort en svær tid smuk
Gitte Worm
Vi har været så tilfredse og mere til
Janne Albin Hansen
Det var perfekt
Grethe Christensen

Kilde: ISO-9001 spørgeskema