Andreas Loizou

Andreas Loizou (Χειμώνας) 13.11.43 - 31.12.21 🕊
Min far tog sit sidste åndedrag et par timer inden midnat nytårsaften. Cyprioten, som var elsket af de fleste. Alle, hvis vej har krydset hans, har en historie at fortælle om ham. Langt de fleste gode, vil jeg mene. De sidste 10 år af hans liv var ikke retvisende for det liv, han har levet, men dét blev hans historie. Den vælger vi ikke selv. Mit håb er, at vi gjorde de år så skånsomme som muligt.
Født ind i en søskendeflok på 12 på Cypern i 1943. Kælenavnet Χειμώνας (Chimonas), som betyder Vinter, fik han allerede som lille dreng af en landsbykone som så at han hoppede i vandpytter uden sko på. Χειμώνας holdt ved hele hans liv og når ingen ved hvem Andreas er, så ved alle hvem Χειμώνας er. Skolegangen blev begrænset af behovet for at hjælpe til med det slidsomme arbejde i markerne og med får og geder. Selvforsynende af nød og livets skole tog over. Den bragte ham vidt omkring, livets skole, og hans ligefremme og nysgerrige tilgang til livet blev det vigtigste fag på skemaet. En ballademager og evig bekymring for sine forældre. En kærlig drillepind for sine søskende. Altid retfærdighedssansen med sig. Ingen opgaver for store eller svære. "Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert" kunne også have været hans motto. Æstetik og detaljer var knap så vigtige. Soldat i en krig der aldrig blev afgjort. Det satte sine spor. Uddannet frisør og barber i fængslet. Han har klippet og barberet et utal af venner og bekendte. Et par gange blev der snippet en øreflip, men igen - det er en detalje. Håret blev jo også klippet. Således lykkedes det en lille græsk landsbydreng fra Cypern at tillære sig et sprog så vanvittigt som dansk, uddanne sig til kranfører, blive fan af Dirch Passer og Jørgen Ryg og læse godnathistorier for mig - på dansk.
Min barndom var et mash-up af hele lammehoveder i ovnen, sovs og kartofler, græsk lørdagsskole med en cremelinse fra bageren i tasken. Julefrokost med sild og snaps mens stereoanlægget spillede Manolis Angelopoulos eller "Hvor skal vi sove i nat" med Laban. Citron, olivenolie og brød til alt.
Min far har altid befundet sig bedst i midtpunktet af festen og allerhelst på dansegulvet med alles opmærksomhed rettet mod sig. Spektakulær og galant cypriot som var 'easy on the eye'. Han trak et karismatisk spor af gæstfrihed, hjælpsomhed, kærlighed og rigeligt med after shave efter sig. Der var altid plads til én til. Altid en anledning til at holde fest.
7 børn har han sat i verden, 4 sønner, 3 døtre. Min søster Lina og jeg var de to sidste skud på stammen. Vores tre brødre voksede op under varmere himmelstrøg. At dette var og forblev kompliceret er der ingen tvivl om, og hans livsopgave blev at leve med konsekvenserne af de valg han foretog. Vi var alle elskede!
12 børnebørn lever videre med bevidstheden om at have haft en pappou ud over det sædvanlige. Rest easy ❤️